Reformationen i Europa
Reformationen i Europa. Martin Luther og Protestantismen
Forfatter: Jan Brix, cang. mag. historie
Udgivelsesår: 2014
Sidetal: 120
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-994853-6-9
Vejledende pris: 200 kr. (ekskl. forsendelse)
Pris for abonnenter: 120 kr. (ekskl. forsendelse)
Beskrivelse
Reformationen er den eneste kulturhistoriske epoke i europæisk historie, der skyldes én mands handlinger. Denne mand var en simpel tysk munk ved navn Martin Luther (1483-1546). Martin Luther var den vigtigste person i denne kritiske bevægelse, der førte til den protestantiske reformation og et brud med den romersk- katolske kirke. Dette førte på mange måder til et afgørende brud med middelalderen og førte Europa ind i den moderne tidsalder. Efter en gennemgang af den romersk-katolske kirke i middelalderen og hvilke problemer kirken i Rom stod overfor med henblik på korrupte paver og salg af afladsbreve, giver denne bog med titlen Reformationen i Europa. Martin Luther og protestantismen en gennemgang af reformationen fra 1517 til 1555. Centralt for denne bog er Martin Luthers protestantiske reformation i Tyskland og hans teologi, men de andre protestantiske retninger spillede også en betydelig rolle. I Zürich skabte Ulrich Zwingli i 1520’erne en reformation, der adskilte sig fra Luthers i Tyskland. I det hele taget opstod der talrige reformerte retninger, heriblandt den anabaptistiske, der kulminerede med det anabaptistiske kongedømme i Münster.
En anden af reformationens hovedpersoner var franskmanden Jean Calvin, der havde en anderledes opfattelse af kristendommen end Luther, hvilket førte til, at reformationen splittede i to retninger, der sidenhen er blevet kendt som lutheranismen og calvinismen. Martin Luthers kristendom fik størst indflydelse i det nordlige Europa, mens Jean Calvins protestantisme fik størst indflydelse i Nederlandene og i Frankrig og ikke mindst Skotland. England oplevede en tilsvarende reformation, der dog adskilte sig markant fra det europæiske kontinent, da Henrik 8. brød med kirken af helt andre årsager.