Reformationen i Europa


Re­for­ma­ti­o­nen i Europa. Martin Luther og Pro­te­stan­tis­men
Forfatter: Jan Brix, cang. mag. historie
Udgivelsesår: 2014
Sidetal: 120
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-994853-6-9
Vejledende pris: 200 kr. (ekskl. forsendelse)
Pris for a­bon­nen­ter: 120 kr. (ekskl. forsendelse)

Be­skri­vel­se
Re­for­ma­ti­o­nen er den eneste kul­tur­his­to­ris­ke epoke i euro­pæi­sk historie, der skyldes én mands hand­lin­ger. Denne mand var en simpel tysk munk ved navn Martin Luther (1483-1546). Martin Luther var den vig­tigs­te person i denne kritiske be­væg­els­e, der førte til den pro­te­stan­ti­ske re­for­ma­ti­on og et brud med den romersk- katolske kirke. Dette førte på mange måder til et af­gør­end­e brud med mid­del­al­de­ren og førte Europa ind i den moderne tids­al­der. Efter en gennem­gang af den romersk-katolske kirke i mid­del­al­de­ren og hvilke pro­ble­mer kirken i Rom stod overfor med henblik på korrupte paver og salg af afladsbreve, giver denne bog med titlen Re­for­ma­ti­o­nen i Europa. Martin Luther og pro­te­stan­tis­men en gennem­gang af re­for­ma­ti­o­nen fra 1517 til 1555. Centralt for denne bog er Martin Luthers pro­te­stan­ti­ske re­for­ma­ti­on i Tyskland og hans teologi, men de andre pro­te­stan­ti­ske ret­nin­ger spillede også en betydelig rolle. I Zürich skabte Ulrich Zwingli i 1520’erne en re­for­ma­ti­on, der adskilte sig fra Luthers i Tyskland. I det hele taget opstod der talrige reformerte ret­nin­ger, her­i­blandt den anabaptistiske, der kul­mi­ne­re­de med det anabaptistiske kon­ge­dømm­e i Münster.
En anden af reformationens hovedpersoner var franskmanden Jean Calvin, der havde en anderledes opfattelse af kristendommen end Luther, hvilket førte til, at reformationen splittede i to retninger, der sidenhen er blevet kendt som lutheranismen og calvinismen. Martin Luthers kristendom fik størst indflydelse i det nordlige Europa, mens Jean Calvins protestantisme fik størst indflydelse i Nederlandene og i Frankrig og ikke mindst Skotland. England oplevede en tilsvarende reformation, der dog adskilte sig markant fra det europæiske kontinent, da Henrik 8. brød med kirken af helt andre årsager.