|
Gaius Julius Cæsar: Borgerkrigen Oversat af: Hans Bæk Hansen, klassisk filolog Udgivelsesår: 2011 1. ugave, 1. oplag ISBN: 978-87-994853-0-7 Vejledende pris: 160 kr. Beskrivelse Det berømte citat "Terningen er kastet" stammer fra den 10. januar 49 f.v.t., da erobreren af Gallien, Gaius Julius Cæsar, krydsede floden Rubicon og erklærede senatet krig. Julius Cæsar var kort forinden af det romerske senat blevet afkrævet, at han skulle nedlægge sine våben og overlade sine veltrænede og kamperfarne tropper til en ny statholder. Senatets ultimatum stillede Cæsar overfor et dilemma: han kunne enten vælge at opgive sine legioner og dermed sin politiske karriere, eller han kunne vælge at gøre oprør. Cæsar valgte sidstnævnte, og citerede angiveligt digteren Menander, da han sagde de berømte ord alea iacta est ("Terningen er kastet"), hvorefter han krydsede Rubicon og invaderede Italien. Pompeius besluttede at kæmpe for senatet, men han blev hurtigt tvunget til at trække sig ud af Italien og flygte til Grækenland. Cæsar fulgte ikke øjeblikkeligt efter, da han først tog til Spanien for at nedkæmpe Pompeius' allierede. Først i januar 48 f.v.t. krydsede han Adriaterhavet og landede i det nuværende Albanien for at tage kampen op mod Pompeius... Læs Cæsars egne ord, når han beretter om Borgerkrigen, som gjorde Cæsar til diktator og dermed ændrede Roms historie. Læs en smagsprøve Læs de første sider af Borgerkrigen her:
|