Proklamation af 8. februar 1864


Kort efter krigsudbruddet trak den danske hær sig 5.-6. februar 1864 tilbage fra den gamle danske grænsevold Dannevirke. Dette betød, at slutopgøret mellem den danske hær og de overlegne preussiske og østrigske styrker kom til at stå længere mod nord ved Dybbøl. Dannevirke havde større symbolsk end militær be­tyd­ning, fordi det siden vikingetiden havde været en grænsevold, der skærmede riget mod de tyske fol­ke­slag mod syd og dermed var tæt knyttet til Danmarks eksistens som nation. Men selve anlægget bestod for det meste stadig af de gamle volde, kun suppleret med moderne skanser på strategiske steder. Det var ikke den uigennemtrængelige mur, som mange i samtiden troede.
Kong Chri­sti­an 9. og konseilspræsident (statsminister) D.G. Monrad opholdt sig i Sønderborg på det tids­punkt, men før de forlod byen den 6. februar, lavede Monrad et udkast til en proklamation til hæren. Udkastet havde en række opgivende formuleringer, bl.a. at ”landet ligger åbent for fjenden.” Kongen var stærkt utilfreds med dette, og for­lang­te sådanne sætninger strøget fra den endelige version.
Desværre havde Monrad allerede sendt sit udkast til krigsministeriet i Køb­enh­avn for at få krigsministeren, oberst Lundbyes, besyv med. Lundbye misforstod telegrammet og troede, at der var tale om det endelige udkast, og at det var ment som en offentlig pressemeddelelse, ikke en intern proklamation til hæren. Udkastet blev derfor of­fent­lig­gjort i Berlingske Tidende den 7. februar under kongens navn og un­der­skre­vet af Monrad. Det medvirkede til den oprørske stemning i landet, hvor folk rasede over tilbagetrækningen.
Kongen var fortørnet over fadæsen, men kunne ikke gøre meget andet end at sørge for, at det var den korrekte version, der blev læst op for sol­da­ter­ne i hæren den 8. februar. Denne tekst er gengivet herunder.


Kongelig proklamation efter Dannevirke (8. februar 1864)

Teksten:
Teksten gengivet på nudansk af Hans Bæk Hansen

Soldater!

Det er ikke alene ved tapperhed på kamppladsen, men også ved at bære med tålmod mangel på hvile, kulde, alle mulige savn og anstrengelser, at en soldat lægger for dagen troskab mod kongen, kærlighed til fædrelandet. Dette har I vist, og skønt det hidtil ikke har været givet jer alle i åbent slag mod en overlegen fjende at vise, at I er besjælet af den samme ånd og tapperhed, som jeres ældre kammerater udviste ved Fredericia og Isted, så har I derimod alle haft rig lejlighed til at give glimrende prøver på udholdenhed, forenet med et frejdigt mod, hvorved I blev i stand til standhaftigere at afvise en overlegen fjendes hårdnakkede angreb, såvel i stil­lin­gen som under forfølgelsen.

Soldater!

Modtag herfor jeres konges varme tak! Dannevirke er opgivet. I fjendens vold er størs­ted­el­en af de kanoner, der skulle have for­sva­ret stil­lin­gen. Dybt føler vi med jer, hvad vi dermed har tabt. Men Kammerater! Vi har kun denne ene armé til landets forsvar, og jeres krigskyndige førere har ment, at vi ej længere havde haft nogen armé, hvis I ikke trak jer tilbage, derfor tog de be­slut­nin­gen at vige.

Soldater!

Vi står endnu ene med vort folk. Vi stoler på jer og på vor flåde. Rede er I til at udgyde jeres blod, men vi er få mod mange, og derfor må det dyrt betales.
Den almægtige Gud give, at sejren snart må krone en retfærdig sag.

Sønderborg, den 8. februar 1864

Chri­sti­an R.

Publikationsår: 2014

Ar­bejds­spørgsm­ål:

1. Hvorledes tiltaler Chri­sti­an 9. sine soldater?
2. Hvilket budskab kommer kongen med til sine soldater?

Originalteksten:
Teksten er bearbejdet af Hans Bæk Hansen og stammer fra: ”Vor sidste Kamp for Sønderjylland” af Axel Liljefalk og Otto Lütken. Køb­enh­avn 1914.

Soldater!

Det er ikke alene ved Tapperhed paa Kamppladsen, men ogsaa ved at bære med Taalmod Mangel paa Hvile, Kulde, allehaande Savn og Anstrængelser, at en Soldat lægger for Dagen Troskab mod Kongen, Kærlighed til Fædrelandet. Dette har I vist, og skønt det hidindtil ikke har været givet eder alle i aabent Slag mod en overlegen Fjende at vise, at I er besjælet af den samme Aand og Tapperhed, som eders ældre Kammerater udviste ved Fredericia og Isted, saa har I derimod alle haft rig Lejlighed til at give glimrende Prøver paa Udholdenhed, forenet med et frejdigt Mod, hvorved I blev i Stand til standhaftigere at afvise en overlegen Fjendes haardnakkede Angreb, saavel i Stil­lin­gen som under Forfølgelsen.

Soldater!

Modtag herfor eders Konges varme Tak! Danevirke er opgivet. I Fjendens Vold er største Delen af de Kanoner, der skulde have for­sva­ret Stil­lin­gen. Dybt føler Vi med eder, hvad vi dermed har tabt. Men, Kammerater! Vi har kun denne ene Armé til Landets Forsvar, og eders krigskyndige Førere har forment, at Vi ej længere havde haft nogen Armé, dersom I ikke trak eder tilbage, derfor tog de Be­slut­nin­gen at vige.

Soldater!

Vi staar endnu ene med vort Folk. Vi stoler paa eder og paa Vor Flaade. Rede er I til at udgyde eders Blod; men vi er faa mod mange, og derfor maa det dyrt betales.
Den almægtige Gud give, at Sejren snart maa krone en retfærdig Sag.

Sønderborg, den 8de Februar 1864.

Christian R.