Mysteriereligioner
Isiskulten i Romerriget Tacitus IV.83 84 Tertullian I.10.17 Tertullian VI.8 Dio Cassius XL.47.1 4 Valerius Maximus I. 3 4 Dio Cassius XLVII.16 Valerius Maximus VII.3.8 Appian IV.47 Dio Cassius L.5 1 4 Dio Cassius L.25.4 Dio Cassius L.24 3 7 Sueton Augustus 93 Dio Cassius LI.16.5 Dio Cassius LIII.2 4 Dio Cassius LIV.6.6 Tacitus II.85 Sueton Tiberius 36 Tacitus XI.15 Tacitus IV.52 Tacitus IV.81-82 Sueton Vespasian 7 Sueton Titus 5 Tacitus III.74 Sueton Domitian 1 SHA Commodus VII.9 SHA Commodus IX SHA Severus XVII.3 4 Apuleius XI.2 Apuleius XI.3 5 Apuleius XI.5 7 Isis og Serapis |
(Historiae) Efter Neros død i 68 e.v.t. opstod der i 69 e.v.t. en magtkamp mellem flere generaler. Mens Otho på forræderisk vis havde elimineret Galba og bekæmpede Vitellius i Italien, arbejdede Vespasian, der havde tre legioner i Judæa, sammen med sin søn Titus. Derudover var han sammen med Tiberius Alexander, den ægyptiske præfekt, og Gaius Licinius Mucianus, der var statholder i Syrien og således i besiddelse af fire legioner. Med disse legioner sikrede han den østlige del af Romerriget. Da legionerne i Møsien tog Vespasians parti fulgte de pannoniske legioner. Marcus Antonius Primus, som havde fået ansvar for Legio VII Gemina i Pannonien af Galba, satte øjeblikkeligt afgang mod Italien for at bringe de dalmatiske legioner over på Vespasians side. På dette tidspunkt kunne Mucianus kun følge Primus, mens Titus kontrollerede Judæa og Vespasian sikrede Ægypten. Sortehavsflåden var koncentreret omkring Byzantium, hvilket betød at Rom var afskåret fra vigtige kornforsyninger (Tacitus Historiae IV.52):
|
Jeg er oprettet | Bestil adgang |
Log ind via UNI-Login | |
Log ind via email, hvis du ikke bruger WAYF og UNI-Login | Log ind |