Mysteriereligioner
Isiskulten i Romerriget Tacitus IV.83 84 Tertullian I.10.17 Tertullian VI.8 Dio Cassius XL.47.1 4 Valerius Maximus I. 3 4 Dio Cassius XLVII.16 Valerius Maximus VII.3.8 Appian IV.47 Dio Cassius L.5 1 4 Dio Cassius L.25.4 Dio Cassius L.24 3 7 Sueton Augustus 93 Dio Cassius LI.16.5 Dio Cassius LIII.2 4 Dio Cassius LIV.6.6 Tacitus II.85 Sueton Tiberius 36 Tacitus XI.15 Tacitus IV.52 Tacitus IV.81-82 Sueton Vespasian 7 Sueton Titus 5 Tacitus III.74 Sueton Domitian 1 SHA Commodus VII.9 SHA Commodus IX SHA Severus XVII.3 4 Apuleius XI.2 Apuleius XI.3 5 Apuleius XI.5 7 Isis og Serapis |
(Annales) Efter Caligula, der kun kom til at regere Romerriget i fire år, blev Claudius kejser, og han vendte antageligt tilbage til den augustæiske imperieideologi. Han viser stort set ingen interesse for hverken Isis eller Serapis. Men man har flere eksempler på, at højtstående medlemmer af det romerske samfund fungerede indenfor Isiskulten. Kejser Claudius havde en række tjenere eller slaver med ægyptiske gudenavne, som for eksempel Arpocras, Arpocratianus, Isias, Isodoris og Serapion (CIL VI.2324; 5386; 5661; 15365; 14479 og 3489). En frigiven med tilknytning til Marcus Acilius Aviola, der var konsul i 54 e.v.t., foretog indvielsen til Isis Invicta ("den ubesejrede Isis") sammen med Claudius i 51 e.v.t. Claudius' efterfølger var i familie med Poppaeus Habitus fra Pompeji. Dennes hus indeholdt en Isishelligdom til Anubis, Harpokrates og Osiris.
|
Jeg er oprettet | Bestil adgang |
Log ind via UNI-Login | |
Log ind via email, hvis du ikke bruger WAYF og UNI-Login | Log ind |