Mysteriereligioner
Isiskulten i Romerriget Tacitus IV.83 84 Tertullian I.10.17 Tertullian VI.8 Dio Cassius XL.47.1 4 Valerius Maximus I. 3 4 Dio Cassius XLVII.16 Valerius Maximus VII.3.8 Appian IV.47 Dio Cassius L.5 1 4 Dio Cassius L.25.4 Dio Cassius L.24 3 7 Sueton Augustus 93 Dio Cassius LI.16.5 Dio Cassius LIII.2 4 Dio Cassius LIV.6.6 Tacitus II.85 Sueton Tiberius 36 Tacitus XI.15 Tacitus IV.52 Tacitus IV.81-82 Sueton Vespasian 7 Sueton Titus 5 Tacitus III.74 Sueton Domitian 1 SHA Commodus VII.9 SHA Commodus IX SHA Severus XVII.3 4 Apuleius XI.2 Apuleius XI.3 5 Apuleius XI.5 7 Isis og Serapis |
En af de romerske forfattere som også har enkelte anekdoter om Isiskulten i republikansk tid er Valerius Maximus, der under kejser Tiberius (14-37 e.v.t.), ca. 20 e.v.t.) skrev et historisk samleværk over handlinger og udsagn, der var værd af huske (Facta ac dicta memorabilia). I den forbindelse fandt han et senatsdekret værd af huske. I 50 f.v.t. blev der udstedt et senatsdekret, der påbød at Isishelligdommene skulle rives ned, men handlingen mislykkedes, da man i Rom ikke kunne finde nogen, som ville udføre ordren. Ifølge Valerius Maximus var der ingen, der ville udføre ordren, hviilket fik en af de siddende konsuler ved navn Lucius Aemilius Paulluis, til at fjerne sit symbol på konsulværdigheden (toga praetexta), hvorefter han egenhændigt anskaffede sig en økse og nedkæmpede dørene til Isistemplet (Valerius Maximus I.3-4):
|
Jeg er oprettet | Bestil adgang |
Log ind via UNI-Login | |
Log ind via email, hvis du ikke bruger WAYF og UNI-Login | Log ind |