Rosekrigene
Rosekrigene var en række engelske borgerkrige, som blev udkæmpet fra 1455 til 1485 mellem tilhængerne af slægterne York og Lancaster. De to slægter kæmpede om den engelske trone, og slægten York var symboliseret af en hvid rose. Da slægten Lancaster efterfølgende antog en rød rose som symbol, har krigene i eftertiden fået navnet Rosekrigene. Da Rosekrigene begyndte, var Henrik 6. af Lancaster konge, men slægten York erobrede under krigene tronen. Det endte dog med, at Henrik 7. Tudor, som var i slægt med Lancaster-slægten, blev konge i 1485 efter slaget ved Bosworth Field.