Tonsur
Tonsur er en religiøs klipning af munke og præster, hvor en del af håret barberes væk eller klippes meget tæt. Den romersk-katolske tonsur bestod af en skaldet plet på issen, så håret dannede en krans rundt om hovedet. Andre kirker havde andre former for tonsur.