Rejsekursus

Ovenstående tekst kan KUN ses af dig selv.

KRIS­TEN­DOM­MEN I RE­FOR­MA­TI­ONS­TI­DEN
v/ Jan Brix

Tiden fra omkring 1500 til 1650 er en af de mest turbulente perioder i euro­pæi­sk historie. I denne periode står re­li­gi­o­nen i centrum, da den vesteuro­pæi­ske kristendom blev delt i en katolsk- og pro­te­stan­tisk kirke.

I foredragsrækken om Kris­ten­dom­men i re­for­ma­ti­ons­ti­den vil vi se på de po­li­tis­ke, kul­tu­rel­le og sociale om­væltn­ing­er, som var do­mi­ne­ren­de i perioden, dog med vægt på kris­ten­dom­mens ud­vik­ling.

Vi vil ikke kun se på den lutheranske pro­te­stan­tis­me, men også be­skæft­ige­ os med for­skel­li­ge varianter af pro­te­stan­tis­men, der hurtigt blev en fæll­esb­et­egn­els­e for de mange kristne tros­ret­nin­ger, som opstod i denne tid. Geografisk dækker kurset det meste af Vest­eu­ro­pa, men med størst vægt på England, Frankrig, Tyskland, Neder­land­ene, Italien og Spanien.

Foredragsrækken vil blive indledt med foredrag om den romersk-katolske kirke i mid­del­al­de­ren og den kritik, der i sidste ende førte til re­for­ma­ti­o­nen. Herefter går vi direkte videre til Martin Luther, denne obskure augustinermunk og universitetsprofessor, der i 1517 opsatte sine 95 teser og trodsede paven og kejser Karl 5. Herefter tager vi his­to­risk set til Schweiz, hvor Ulrich (eller Huldrych) Zwingli, den pro­te­stan­ti­ske prædikant, blev leder af re­for­ma­ti­o­nen i Schweiz.

Spredningen af den e­van­ge­li­ske kristendom bredte sig i 1520'erne hurtigt til hele Tyskland. Blandt Luthers til­hæng­er­e var bønderne, der tolkede hans oprør mod paven, som et oprør mod autoriteterne. Dette fik dem til i 1524-1525 til at gøre oprør mod fyr­ster­ne, der brandbeskattede be­folk­nin­gen. Luther valgte at gå imod bønderne, hvorfor mange tyske bønder vendte tilbage til ka­to­li­cis­men.

I de næste foredrag behandler vi ud­vik­lingen blandt pro­te­stan­ter, anabaptister og ka­to­lik­ker i 1520'erne og 1530'erne. Vi vil i den for­bin­del­se se på ligheder og forskelle i spredningen af den tidlige pro­te­stan­tis­me til England, Frankrig og Neder­land­ene. De ef­ter­følg­end­e foredrag vil således handle om de ne­der­land­ske anabaptister, kongedømmet Münster og de vol­de­li­ge anabaptister under Jan van Leidens ledelse.

Herefter bevæger vi os mod syd og ned i Italien, hvor paven i 1545 indkaldte til kir­ke­mød­e i Trento. Forinden havde paven godkendt Ignatius Loyolas nye mun­ke­or­den, der fik navnet Jesu Selskab (bedre kendt som je­su­i­ter­or­de­nen).

I 1550'erne og 1560'erne møder vi den skotske reformator John Knox, der var in­spi­re­ret den franske reformator Jean Calvin, som havde sit virke i Schweiz.

Efter Augs­burg­fre­den i 1555 blev lutheranerne an­er­kendt af den tysk-romerske kejser Karl 5., der dog ikke deltog i selve rigs­da­gen. Cal­vi­ni­ster­ne blev ikke an­er­kendt, hvilket førte til stri­dig­he­der i flere lande.

I den ef­ter­følg­end­e tid skulle pro­te­stan­ter og ka­to­lik­ker leve side om side, men hadet ulmede og ingen var rigtig tilfredse med Augs­burg­fre­den. Det førte til adskil­lige kon­flik­ter mellem de re­li­gi­øs­e parter. Værst stod det til i det katolske Frankrig, hvor re­li­gi­ons­kri­ge­ne hærgede landet fra 1562 til 1598. Efter behandlingen af Frankrig tager vi til Neder­land­ene, der i samme tidsrum gjorde oprør mod Spanien. Det habs­burg­ske rige var, efter Karl 5.s abdicering og død, blevet delt i to. Sønnen, Filip 2., fik Spanien og Neder­land­ene, mens Karls bror, Fer­di­nand, blev kejser. Filip 2. var troende katolik og så sig selv som den katolske tros for­sva­rer. Han var derfor meget ihærdig i sin un­der­tryk­kel­se af de ne­der­land­ske calvinister, hvilket førte til en u­af­hængi­gh­edsk­rig, der of­fi­ci­elt først sluttede i 1648. Det ne­der­land­ske oprør blev støttet af E­li­za­beth 1. af England, der selv oplevede re­li­gi­øs­e pro­ble­mer mellem pro­te­stan­ter, puritanere og ka­to­lik­ker, hvor sidst­nævnt­e var loyale overfor Rom.

Til sidst bevæger vi os ind i 1600-tallet til det tolerante Frankrig og Neder­land­ene og derfra ind i den blodigste af alle krigene i denne periode, Tre­di­ve­årsk­rig­en. Tre­di­ve­årsk­rig­en, der ho­ved­sa­ge­ligt blev udkæmpet i det centrale Europa (Tyskland), varede fra 1618 til 1648, og sluttede med Den west­fal­ske Fred. Denne fred afgjorde de re­li­gi­øs­e skærmydsler i Europa, hvor­ef­ter det var territorialstaten, som var i centrum.

Foredrag:

1. Den mid­del­al­der­li­ge romersk-katolske kirke

2. Kris­ten­dom­men ved re­for­ma­ti­o­nens udbrud

3. Kristen hu­ma­nis­me

4. Martin Luthers vej til Re­for­ma­ti­o­nen

5. Martin Luthers teologi

6. Ulrich Zwingli og re­for­ma­ti­o­nen i Schweiz

7. Protestbevægelsen i Tyskland

8. Bondeoprøret i Tyskland

9. De tidlige anabaptister

10. Pro­te­stan­tis­men i Frankrig, Neder­land­ene og England

11. Den romersk-katolske kirkes modsvar

12. Henrik 8.s re­for­ma­ti­on i England

13. Kongedømmet Münster

14. Jean Calvin i Genéve

15. Cal­vi­nis­men i Frankrig og Neder­land­ene

16. John Knox og den skotske re­for­ma­ti­on

17. Menno simonitterne og de ne­der­land­ske mennonitter

18. Kir­ke­mød­et i Trento: Modre­for­ma­ti­o­nen

19. Pro­te­stan­tis­mens vækst

20. De franske re­li­gions­krig­e

21. Religion og politik i det ne­der­land­ske oprør

22. Pro­te­stan­ter, puritanere og ka­to­lik­ker i England

23. Frankrig og Neder­land­ene i 1600-tallet

24. Trediveårskrigen: Krig, religion og politik