|
KRISTENDOMMEN I REFORMATIONSTIDEN v/ Jan Brix Tiden fra omkring 1500 til 1650 er en af de mest turbulente perioder i europæisk historie. I denne periode står religionen i centrum, da den vesteuropæiske kristendom blev delt i en katolsk- og protestantisk kirke. I foredragsrækken om Kristendommen i reformationstiden vil vi se på de politiske, kulturelle og sociale omvæltninger, som var dominerende i perioden, dog med vægt på kristendommens udvikling. Vi vil ikke kun se på den lutheranske protestantisme, men også beskæftige os med forskellige varianter af protestantismen, der hurtigt blev en fællesbetegnelse for de mange kristne trosretninger, som opstod i denne tid. Geografisk dækker kurset det meste af Vesteuropa, men med størst vægt på England, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Italien og Spanien. Foredragsrækken vil blive indledt med foredrag om den romersk-katolske kirke i middelalderen og den kritik, der i sidste ende førte til reformationen. Herefter går vi direkte videre til Martin Luther, denne obskure augustinermunk og universitetsprofessor, der i 1517 opsatte sine 95 teser og trodsede paven og kejser Karl 5. Herefter tager vi historisk set til Schweiz, hvor Ulrich (eller Huldrych) Zwingli, den protestantiske prædikant, blev leder af reformationen i Schweiz. Spredningen af den evangeliske kristendom bredte sig i 1520'erne hurtigt til hele Tyskland. Blandt Luthers tilhængere var bønderne, der tolkede hans oprør mod paven, som et oprør mod autoriteterne. Dette fik dem til i 1524-1525 til at gøre oprør mod fyrsterne, der brandbeskattede befolkningen. Luther valgte at gå imod bønderne, hvorfor mange tyske bønder vendte tilbage til katolicismen. I de næste foredrag behandler vi udviklingen blandt protestanter, anabaptister og katolikker i 1520'erne og 1530'erne. Vi vil i den forbindelse se på ligheder og forskelle i spredningen af den tidlige protestantisme til England, Frankrig og Nederlandene. De efterfølgende foredrag vil således handle om de nederlandske anabaptister, kongedømmet Münster og de voldelige anabaptister under Jan van Leidens ledelse. Herefter bevæger vi os mod syd og ned i Italien, hvor paven i 1545 indkaldte til kirkemøde i Trento. Forinden havde paven godkendt Ignatius Loyolas nye munkeorden, der fik navnet Jesu Selskab (bedre kendt som jesuiterordenen). I 1550'erne og 1560'erne møder vi den skotske reformator John Knox, der var inspireret den franske reformator Jean Calvin, som havde sit virke i Schweiz. Efter Augsburgfreden i 1555 blev lutheranerne anerkendt af den tysk-romerske kejser Karl 5., der dog ikke deltog i selve rigsdagen. Calvinisterne blev ikke anerkendt, hvilket førte til stridigheder i flere lande. I den efterfølgende tid skulle protestanter og katolikker leve side om side, men hadet ulmede og ingen var rigtig tilfredse med Augsburgfreden. Det førte til adskillige konflikter mellem de religiøse parter. Værst stod det til i det katolske Frankrig, hvor religionskrigene hærgede landet fra 1562 til 1598. Efter behandlingen af Frankrig tager vi til Nederlandene, der i samme tidsrum gjorde oprør mod Spanien. Det habsburgske rige var, efter Karl 5.s abdicering og død, blevet delt i to. Sønnen, Filip 2., fik Spanien og Nederlandene, mens Karls bror, Ferdinand, blev kejser. Filip 2. var troende katolik og så sig selv som den katolske tros forsvarer. Han var derfor meget ihærdig i sin undertrykkelse af de nederlandske calvinister, hvilket førte til en uafhængighedskrig, der officielt først sluttede i 1648. Det nederlandske oprør blev støttet af Elizabeth 1. af England, der selv oplevede religiøse problemer mellem protestanter, puritanere og katolikker, hvor sidstnævnte var loyale overfor Rom. Til sidst bevæger vi os ind i 1600-tallet til det tolerante Frankrig og Nederlandene og derfra ind i den blodigste af alle krigene i denne periode, Trediveårskrigen. Trediveårskrigen, der hovedsageligt blev udkæmpet i det centrale Europa (Tyskland), varede fra 1618 til 1648, og sluttede med Den westfalske Fred. Denne fred afgjorde de religiøse skærmydsler i Europa, hvorefter det var territorialstaten, som var i centrum. Foredrag: 1. Den middelalderlige romersk-katolske kirke 2. Kristendommen ved reformationens udbrud 3. Kristen humanisme 4. Martin Luthers vej til Reformationen 5. Martin Luthers teologi 6. Ulrich Zwingli og reformationen i Schweiz 7. Protestbevægelsen i Tyskland 8. Bondeoprøret i Tyskland 9. De tidlige anabaptister 10. Protestantismen i Frankrig, Nederlandene og England 11. Den romersk-katolske kirkes modsvar 12. Henrik 8.s reformation i England 13. Kongedømmet Münster 14. Jean Calvin i Genéve 15. Calvinismen i Frankrig og Nederlandene 16. John Knox og den skotske reformation 17. Menno simonitterne og de nederlandske mennonitter 18. Kirkemødet i Trento: Modreformationen 19. Protestantismens vækst 20. De franske religionskrige 21. Religion og politik i det nederlandske oprør 22. Protestanter, puritanere og katolikker i England 23. Frankrig og Nederlandene i 1600-tallet 24. Trediveårskrigen: Krig, religion og politik |
KONTAKT
Det Historiske Akademi Balders Vej 10 DK-9500 Hobro CVR.: 32 62 99 89 Email: info@historisk-akademi.dk  |
