Politik er et komplekst felt fyldt med terminologi, der til tider kan virke overvældende. Det kan være notorisk vanskeligt at komme med en præcis definition af et politisk begreb.

Når vi i dag taler om den atlantiske slavehandel, taler vi om den største tvungne folkevandring i verdenshistorien. Fra midten af 1400-tallet til midten af 1800-tallet blev mellem 12 og 15 millioner afrikanere ført over Atlanten i lænker.

Hvorfor skal man egentlig beskæftige sig med Vesten? Hvorfor skulle en europæisk kulturarv, der udspringer af en forholdsvis lille verdensdel, have en sådan gennemslagskraft, at den stadig præger nutidens samfund – fra USA til Nordeuropa, fra Australien til store dele af Latinamerika?

Da revolutionen brød ud i Frankrig i 1789, åbnede den en ny og dramatisk epoke i Europas historie. Oprøret begyndte som et forsøg på at skabe et partnerskab mellem folk og konge, men udviklede sig hurtigt til et radikalt opgør med selve fundamentet for monarkiet.

Den moderne tids­al­ders be­gyn­del­se var ikke re­sul­ta­tet af én enkelt be­gi­ven­hed, men en lang­va­rig proces, som tog sin be­gyn­del­se i re­næss­anc­en og blev videreført under den vid­en­ska­be­lig­e re­vo­lu­ti­on og helt frem til Den franske Re­vo­lu­ti­on.

For at forstå, hvorfor Den franske Revolution både kunne opstå i et af Europas rigeste lande og samtidig antage så radikale former, er det nødvendigt at dykke ned i det samfund, der gik forud.